Håbet er lysegrønt. Sådan siger man, men hvorfor er det lysegrønt? Det kunne vel lige så godt være lilla, orange eller koboltblå? Men så slog det mig en forårsmorgen, hvor jeg kørte gennem marker og skove. Det er, fordi lysegrøn er den farve foråret har, når træernes blade og det nysåede græs springer ud – lige når det er i sin tilblivelse! Lysegrøn er tilblivelsens farve og i håbet bliver ting til.

Håb er vigtigt hele året rundt, men håbet får et særligt udtryk i forårets spæde start – når det grønnes. For det er sådan med håbet, at når vi håber på noget i fremtiden, så smitter det af på vores nutid. Håbet på, at vi har noget godt i vente, smitter af på os lige nu og hér. Når vi tør håbe på, at Gud vil os det godt og vi derfor har noget godt i vente, så smitter det af på vores liv. Derfor er det så vigtigt at holde fast i håbet!

At livet det er livet værd

på trods af tvivl og stort besvær

på trods af det, der smerter,

og kærligheden er og bli’r

og hvad end hele verden si’r

så har den vore hjerter.

Sådan lyder sidste vers i højskolensangen Du kom med alt hvad der var dig. Verset siger noget vigtigt om livet og håbet. For håb er ikke altid ligetil. Det er så ofte, at livet byder os regn og modvind snarere end solskin og medvind. Mange gange møder vi udfordringer i livet, der kan tage pusten fra os og få det hele til at se uoverkommeligt ud. Vi kan opleve så meget modgang, at vi kan gå hen og miste modet. Det kræver af og til en stor portion mod at håbe på, at livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær. Men det er håbet, som livet bygger på. Det er ud af håbet, at nye ting bliver til. Man kan have brug for at tanke op fra tid til anden. Dertil er foråret en kærkommen årstid ovenpå vinterens kulde og regn. Min opfordring herfra lyder derfor således: Når vinteren slipper sit tag, så gå ud og se naturen grønnes! Lad håbet smitte dig og mønstre modet til at holde fast i det på trods af de udfordringer livet måtte byde dig. Gå en tur i skoven når bøgen springer ud eller gå i kirke i påsken og hør en fantastisk beretning, der aldrig bliver for gammel. En beretning der altid er ny og bliver til – historiens mest håbefulde beretning.

Glædeligt lysegrønt og håbefuldt forår!

Sognepræst Benjamin Würtz Rasmussen