I december 1944 blev der på initiativ af Eva Blach, Lykkesholm, rejst en kirkesag med henblik på opførelse af en kirke i Trustrup, den største by i Lyngby Sogn. Byens dyrlæge, M. J. Madsen erklærede sig villig til at skænke grunden til en kirkegård, og Trustrup Kirkekomite blev nedsat med det formål at tilvejebringe midler til opførelsen af en kirke.
I løbet af det første år blev der indsamlet ca. 32.000 kr., som med renter og renters rente siden hen skulle blive et væsentligt bidrag til byggeriet.
Kirkegården blev indviet i 1947, men der var stadig lange udsigter til et kirkebyggeri. Fra 1964, hvor formuen var vokset til 131.700 kr. henlå sagen som opgivet indtil 1985, hvor den blev taget op på ny.
Trustrup Kirkekomite og Lyngby menighedsråd gik sammen om at rette henvendelse til ark. Holger Jensen, København, for at få udarbejdet et skitseprojekt til et kirkegårdskapel, idet man måtte se i øjnene, at byen ikke var stor nok til et egentligt kirkebyggeri. I februar 1986 fremsendtes projektet til godkendelse hos de kirkelige myndigheder. Allerede i april forelå godkendelsen, endog helt uden indsigelser af nogen art.

Byggeriet tager form
Efter detailprojektering og licitationsfasen kunne håndværkerne, alle lokale, påbegynde arbejdet. Den 21. juli 1987 markeredes arbejdets start ved, at initiativtageren, fru Eva Blach, Lykkesholm, tog det første spadestik, og den 4. september 1987 nedlagdes de 4 grundsten.

29. maj 1988 kunne Trustrup Kirkekomite sammen med Lyngby menighedsråd afslutte sagen med indvielsen af "kapellet på Trustrup Kirkegård, kaldet Trustrup Kirke".

Arkitekt Holger Jensen har udover byggeriet også stået for den kunstneriske udsmykning, herunder altervæggens murstensrelief, ligesom han har tegnet alterkorset i sølv, alterstagerne og kirkens lamper.

Selvom Trustrup Kirke fremstår som en moderne kirke, har den dog sit grundlag i det traditionelle danske kirkebyggeri. Som Lyngby og Albøge Kirker fremtræder den i hvidt, og har kirkerummet orienteret imod øst med en tresidet korafslutning. Men i grundplanen i øvrigt og i tagrejsningen er det traditionelle fraveget, idet den spænding, som er i kirkegårdsanlægget mellem de strengt øst-vestgående linier og den fra nord-vest kommende indkørsel er videreført i grundplanens "trekantede" udformning, ja ligefrem helt ind i altervæggens relief.
Som en sidegevinst ved denne grundplan, åbner den mulighed for indretning af en mødesal bagerst i kirkerummet, adskilbar fra dette ved et forhæng. Her kan der afholdes møder, kirkekaffe m.v.

På kirkens nordvæg, over køkken, kontor og graverfaciliteter, er orglet anbragt på et pulpitur.

 Det, som først og fremmest drager blikket i kirkerummet, er alterbilledet, hvis motiv, Jesus opvækker Jairus' datter, i skiftende belysninger alt efter dagslysets, vejrligets og årstidernes skiften, hele tiden forkynder Jesu magt over døden. Tegningerne til altervæggen er skænket af Holger Jensen, mens opmuringen er skænket af daværende kirkeværge Orla Sinding, mens opmuringen af alterbordet og døbefonten er skænket af murermesteren, Erik Petersen. Over døbefonten vælder lyset ned gennem et vindue, centreret over dåbsfadets midte. Foruden dagslyset kommer også en "regn" af lys i form af lamper i messing, som hænger ned fra vinduet.

Af øvrige gaver til kirken kan nævnes et stort beløb til hjælp til indkøb af orgel fra Sparekassen Bikuben, Grenaa, et kirkeskib, en model af en skonnertbrig, skænket af håndværkerne, alterets salmebog, som er en gave fra sognets ungdomsarbejde, FDF Lyngby-Trustrup, samt alterbibelen fra 1859 og lysgloben, som er gaver fra kirkekomiteens formand, Aage Jakobsen og frue. Det bør i øvrigt nævnes, at det var grundet formandens dygtige administration af formuen, at Trustrup Kirkekomite var i stand til at yde ikke mindre end 1.300.000 kr. af de i alt 3.300.000 kr. som byggeriet i alt kom til at koste.

Skønt indviet som kirkegårdskapel, fungerer kirken som distriktskirke med Gudstjenester 2 - 3 gange pr. måned. Menigheden har taget særdeles vel imod den nye kirke, ikke alene på indvielsesdagen, men også ved de Gudstjenester og andre kirkelige handlinger, som siden da har fundet sted. Som udtryk for denne modtagelse står kirkens flagstang og en flagalle langs vejen på kirkelige højtidsdage som en hilsen fra Trustrup Borgerforening.
Trustrup Kirke har fundet sin naturlige plads i Trustrup by.

 

Del dette:
Klik her for at komme til sjaelesorg.nu